Vi anbefaler en sygeforsikring

Alle kæledyr bør have en sygeforsikring

Vi råder alle vores kæledyrsejere til at tegne en sygeforsikring.Det er dig, som kæledyrets ejer, der har det fulde ansvar for dets ve og vel og det er dig der bestemmer hvilken behandling dit kæledyr skal have. Det er et stort ansvar, og vores veterinærsygeplejerske og dyrlæge er til for at rådgive dig, så du kan træffe det bedste valg.

Der er ingen ejer der forventer at deres kæledyr bliver sygt, men der skal ikke mere end en gåtur til, før din hund kan skære sin pote eller din kat kan hænge fast i et hegn. Drægtighed kan ende med kejsersnit og indendørskatte kan falde ud af vinduet.
Akutte skader eller skjulte kroniske sygdomme, hos f.eks. kræft hos indendørskatte kommer altid uventet og det er ikke rart at skulle vælge mellem kæledyrets liv og pengene til julegaver eller familiens sommerferie.

På Frederiksberg Dyreklinik og Spa anbefaler følger vi løbende med i hvilke sygeforsikringer der findes på det danske marked. Her lægger vi især vægt på at sygesikringen også dækker hele livet, ligesom vi synes at det er vigtigt at dit dyr kan blive dækket, hvis der opstår evt. arveligt betinget sygdom, der først bliver synlig senere i hundens liv.

Hvordan finder jeg den bedste sygeforsikring til mit kæledyr?

Hvis du ønsker at tegne en sygeforsikring til dit kæledyr, er det en god ide at tage kontakt til det forsikringsselskab som du selv bruger, til f.eks. din indboforsikring, bilforsikring, ulykkesforsikring m.v. Din egen forsikring kender dig som kunde og kan give dig et direkte prisoverslag på en kæledyrsforsikring.

Herefter er det en god ide at sammenligne forsikringsvilkårene, med de forsikringsvilkår de to store danske dyreforsikringsselskaber har. Disse forsikringsselskaber er specialiserede i dyreforsikringer. Når du har et overblik over de 3 sygeforsikringer, har du lettere ved at vælge den sygeforsikring, som passer bedst til dig og dit kæledyr.

Hvis du ønsker at tegne en sygeforsikring til dit marsvin eller kanin, skal du være opmærksom på at det typisk kun er de specialiserede dyreforsikringsselskaber der kan tilbyde en sådan forsikring, dvs. Agria Dyreforsikring og Dyrekassen Danmark. Du kan finde mere information på deres hjemmeside.

Læs mere: Guide til at finde den bedste sygeforsikring til din kat
Læs mere: Guide til at finde den bedste ansvarsforsikring og sygeforsikring til din hund

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at bestille tid, så ring på 70 25 90 08 eller bestil online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

Find os

Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08

 Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag - Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 13.00

AKUTTIDER EFTER AFTALE

CVR nummer: 33167652

GRATIS PARKERING

2 timers gratis parkering foran klinikken.