Bilferie med din hund

Bilferie med din hund

Først skal rejsemålet vælges og ruten planlægges. Husk her, at din hund skal have en tisse-/ lufte-pause hver 2-3 time. Undgå om muligt kørsel i middagstimerne i sommermånederne i de sydlige dele af Europa.

Fladsnudede hunderacer og hunde med megen pels vil ikke have glæde af en ferie i syden. Sådanne hunderacer kan risikere at få et livstruende hedeslag, hvis der ikke er mulighed for at tilbyde hunden kølige omgivelser. Alternativt skal hunde med megen pels, klippes kortere, før afrejse. Ligeledes vil hunde med kroniske sygdomme som hjertesygdom, nyresygdom, sukkersyge, epilepsi eller lign. have bedre at af blive hjemme hos en dygtig hundesitter, idet det kan være en stor belastning for sådanne hunde at blive udsat for en masse nye og muligt, stressende oplevelser. Syge hunde vil ikke have deres sædvanlig dyrlæge ved hånden, og det er de færreste hundeejere der har lyst til at besøge en ukendt dyrlæge i udlandet.

Hvis din hund ikke er helt tryg ved at køre bil, bør den blive hjemme eller som minimum have tilbudt medicin mod køresyge. Kontakt os gerne på 70 25 90 08  for nærmere vejledning. Der er en del forbyggende tiltag der er værd at tænke på, før din hund transporteres i jeres bil. Det er bl.a. vigtigt at din hund er forsvarligt sikret i bilen. Hundens plads er fastspændt på bagsædet eller i bagagerummet, hvor din hund bør være sikret med et godkendt hundegitter eller sidde i en transportboks. Ofte er et sikkerhedsnet ikke sikkert nok, idet det kan briste ved påkørsel. Små hunde kan også placeres i en transportboks bag forsædet, hvis sædet er kørt så lagt tilbage, at transportboksen sidder fast mellem for- og bagsæde.

Din hund skal ikke kun fastspændes for hundens egen skyld. Hvis ulykken sker, er en ikke-fastspændt hund til stor fare for de andre passagerer i bilen: Beregninger har vist, at en hund på 60 kg ved 48km/t vil blive slynget op mod førersædet, med en kraft på ca. 3 tons, mens en lille chihuahua vil blive slynget frem med en kraft på ca. 150 kg. En løs hund kan således slå de andre passagerer i bilen ihjel, hvis der skulle ske en voldsom opbremsning.

Små og middelstore hunde kan med fordel spændes fast på bagsædet. Hvis din hund er fastspændt på bagsædet, har du en ekstra sikkerhed, idet din hund ikke kan hoppe ud på vejen når du åbner bilen, hvilket forebygger påkørsel. Lær din hund at den kun må hoppe ud af bilen når den får lov, så I undgår du farlige situationer og evt. påkørsel.

På længere strækninger skal din hund være placeret et sted hvor den kan sidde op og kan strække sig, når den ligger ned. I bilen måler du den absolutte højde af din hund og lægger hertil mindst 15 centimeter. Længden beregner du, ved at måle hvor lang din hund er, når den ligger ned. Hvis din hund sidder i et transportboks, skal der være god lufttilførsel til transportboksen. Det er også vigtigt at du køber en transportboks der ikke larmer, når du kører, da dette kan stresse din hund så meget, at den bliver bange for at køre bil. Undgå derfor bure af dårlig kvalitet og find f.eks. et robust plastikbur, af god kvalitet.

For at nedsætte risikoen for hedeslag, det bedst at din bil har et stort luftvolumen i forhold til din hunds størrelse. Luftvolumen i din bil skal mindst være 10 gange så stor som din hunds størrelse. Der findes specielle kroge, der er fremstillet til bilens vinduer og bagklap. Krogene kan låses indefra og kan give hunden en spalte den kan trække vejret ud af.

Du bør aldrig lade din hund sidde alene i bilen i længere tid! Hvis din hund skal sidde i bilen i kortere tid er en god udluftning livsnødvendig, idet udendørs temperatur på 30 grader kan give indendørs temperaturer i bilen på op til 70 grader! Du skal ALTID parkere din bil i skygge. Husk her at solens bane på himlen ændrer sig løbende, så skyggen ikke pludselig ændrer sig til bagende sol. Solskærme der kan reflektere solen kan også anbefales, for at nedsætte risikoen for overophedning. Et hedeslag kan opstå meget hurtigt, du må derfor aldrig lade din hund sidde længere tid i en varm bil, også selvom du har taget de fornødne forholdsregler for køling og udluftning. Husk også at et klimaanlæg er godt når bilen kører, men IKKE fungerer når bilen er slukket!

Husk at pakke en vandskål i rejseformat og tag rigeligt med flaskevand med, da vandet på europas rastepladser ikke altid er rent. Der skal være nok vand til lange bilkøer eller, hvis bilen går i stå.

10 Gyldne regler for bilferie med hunden

  • Det er vigtigt at du planlægger ferien nogle måneder inden afrejsen. Undersøg hvilke import-regler der er gældende for det land / de lande I ønsker at besøge. Du kan ikke regne med at din rejseselskab kender regler for indrejse med hund. Du kan kontakte os på 70 25 90 08 og få råd om gældende importregler til det land I skal besøge.
  • Overvej hvilke aktiviteter din hund elsker og vælg en rejse der tilgodeser disse behov. Det kan bl.a. anbefales at vandglade hunde tages med på ferier ved vandet eller til sejlads, mens aktive hunde vil have glæde ved at tage med på cykelture eller lange vandreture.
  • Overvej om hunden vil nyde at tage med på ferien. Hunde med meget flade snuder eller lang og / eller tyk pels bør blive hjemme i Danmark, fordi deres krop ikke kan klare det varme vejr der findes sydpå. Alternativt bør en hund med meget pels, få en klipning før rejsen. Ved varme temperaturer vil sådanne hunde ikke kunne bevæge sig meget før de bliver trætte og overophedede -ikke en behagelig oplevelse for hunden.
  • Du bør ikke tage af sted i højsæsonen, men hellere vælge perioder hvor der er et mindre antal turister. Her har feriestederne og deres personale ofte mindre stress og vil da også have mere overskud til den firbenene gæst. I de sydlige lande vil temperaturerne ofte være mere behagelige udenfor højsæsonen.
  • Planlæg jeres tur, så I ikke kører i middagstimerne, hvor det kan blive meget varmt eller hvor bilen ender med at sidde fast i en bilkø.
  • Vær sikker på at du har et kontakt-telefonnummer til en dyrlæge i nærheden af dit feriested. Husk også vores telefonnummer og telefonnummer til den skadestue vi henviser til.
  • Hvis du tager på aktiv ferie, er det vigtigt at medtage en lang line og en krog, hvori din hund kan sidde fastspændt udendørs. På denne måde kan din hund bevæge sig rundt og lægge sig i skyggen, hvis den ønsker dette. Der findes metal kroge der kan skrues ned i blødere jord, herved får din hund en god og holdbar base. Husk en vandskål.
  • Husk at pakke et rejseapotek til hunden. Vi rådgiver dig gerne..
  • Sørg for at få din hund sundhedscheckes før rejsen, så du ikke udsætter den for en sundhedsmæssig risiko.
  • Kontakt os for at få nærmere information om beskyttelse mod smitsomme sygdomme, når i rejser til udlandet. I det sydlige europa findes der mange gadehunde, der bærer på mange flere smitsomme sygdomme end vi er vant til. Ved rejser sydpå anbefales det bl.a. at din hund beskyttes mod parasitangreb, f.eks. mod sandfluer, der kan overføre den dødelige sygdom Leishmania.

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at bestille tid, så ring på 70 25 90 08 eller bestil online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

Find os

Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08

 Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag - Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 15.00

AKUTTIDER EFTER TLF-AFTALE

CVR nummer: 33167652

GRATIS PARKERING

2 timers gratis parkering foran klinikken.