Den charmerende verdensmand

                             

Kilde.: cal.vet.upenn.edu

Lad dig endelig ikke narre af mopsens lille, rynkede ansigt og store brune øjne: en Mops har en enorm livsglæde og kan ofte slet ikke stå stille for bare glæde. Mopsen griner af os og med os, og når en mops besøger os på klinikken, er det helt sikkert at hele personalet får et stort smil på læberne. Mopsen lever for at sprede glæde, hvilket er hemmeligheden bag hunderacens vedvarende popularitet.

Fremelsket af den kinesiske adel, og i dagens Danmark et elsket familiemedlem. For en Mopse-elsker, findes der ikke noget bedre end en mops og mopsen er i sit absolutte es, når den tilbringer tid sammen med sin menneskefamilie, hvor den gerne følger efter familiemedlemmerne fra rum til rum. Mopsen er en meget social hund og er derfor ideel til ejeren der kan tage sin hund med på arbejde. Hvis en mops skal være alene hjemme, er det meget vigtigt at huske at øve alene-hjemme træning, da din mops ellers kan blive rigtigt ked af det.

Mopsen er altid velkommen, når det gælder sociale glæder, for om det er nye mennesker, børn, hunde eller katte, mopsen møder, så plejer mødet at forløbe gnidningsfrit. Den muskuløse krop og det milde sind, gør at mopsen er mere hårdfør end mange andre små hunderacer. Således kan en mops fint lege med større hunde eller børn, så længe at ejeren bryder ind, hvis legen bliver for voldsom. Når en Mops er ude og lege, er den som en lille dreng på en legeplads og mopsens sprudlende energi gør, at legen kan ende med et hedeslag eller en forstuvet pote. Mopsen er god til at tilpasse sig, for det eneste krav er at den må følge sin familie i tykt og tyndt, så racen er fantastisk til børnefamilier og perfekt til “on-the-go” familier, så længe man ikke forventer at en mops skal med ud og jogge eller med på ferie sydpå, da racens flade snude desværre ofte kan give vejrtrækningproblemer.

Mopsen nuttede udtryk giver pote i form af mange godbidder, for både naboer, venner og tilfældige forbipasserende falder altid for mopsen tiggeri. Dette uheldige talent fører desværre ofte til overvægt, og det er her ejerens ansvar at familens mops holder den slanke linje, da overvægt hos mops hurtigt leder til nedsat livskvalitet.

Mops kræver ikke meget pelspleje, men det må du ikke lade dig narre af. For mopsen hudfolder kræver daglig pleje, ligesom dens hud kan være sensitiv, især hvis din mops bor i storbyen. Vi rådgiver dig gerne, næste gang du besøger os i klinikken.

Populær byhund
Tilpasningsevne
Egnet til lejlighed
Socialt behov
Hengivenhed
Legesyge
Børnevenlig
Gøen
Vagthund
Pelspleje og hudpleje
Fældning
Motionskrav
Træning
Venlig overfor fremmede
Venlig overfor andre hunde
Venlig overfor katte

Har du og din mops lyst til at besøge os? – Så ring på 70 25 90 08 eller bestil online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

Find os

Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08

 Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag - Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 13.00

AKUTTIDER EFTER AFTALE

CVR nummer: 33167652

GRATIS PARKERING

2 timers gratis parkering foran klinikken.