Hvornår skal jeg ringe akut til dyrlægen?

Hvornår skal jeg ringe akut til dyrlægen?

Her skal du kontakte os på 70 25 90 08

Udenfor vores åbningstider vil du blive henvist til en skadestue. Du vil få flere oplysninger ved at ringe på 70 25 90 08.

  • Ved besværet eller larmende vejrtrækning, overfladisk vejrtrækning, blålig tunge eller hvis dit kæledyr gisper efter vejret med åben mund. Ofte gemmer dyret sig og nægter at flytte sig. Kaniner der trækker vejret med åben mund.
  • Blødning der ikke kan stoppe, fra hvilken som helst del af kroppen. Forbind området og hold kompressen indtil I er på skadestuen.
  • Pludselig oppustet eller udspilet bug, med eller uden vejrtrækningsproblemer. Mavedrejning er en akut sygdom, hvor hundens bug pludseligt udspiles. Hvis hunden ikke behandles straks, vil tilstanden være dødelig.
  • Hvis dit kæledyr ikke kan urinere. Det virker da ofte som om det har forstoppelse og forsøger at komme af med noget, dog uden held.
  • Hvis dit kæledyr forsøger at føde. Det forsøger uden held eller har forsøgt og er nu stoppet og for udmattet til at fortsætte fødslen.
  • Vedvarende miaven, stønnen, hylen, gøen eller piven.
  • Markant smerte. Vedvarende og ingen bedring, måske vedvarende hylen, gøen eller miaven. Hjertet slår hurtigere hos et kæledyr der har smerter. En hunds hjerte slår mellem 80-120 gange i minuttet. En kats hjerte slår 80-140 gange i minuttet.
  • Vedvarende opkast der ikke kan stoppe, med eller uden blod.
  • Vandig diarre, der ikke kan samles op, med eller uden blod i afføringen.
  • Tab af balanceevnen eller svimmelhed. Besvimelse. Også ved sitren, rysten, kramper, koma eller tegn på pludselig blindhed.
  • Ved meget høj feber eller meget lav kropstemperatur. Hunde har en normal kropstemperatur på 37.5 – 39.0 C. Katte har en normal kropstemperatur på 38.0 – 39.3 C. Husk at brachycephale hunderacer (hunde med flade snuder) og langhårshunde har sværere ved at komme af med overskydende kropsvarme, hvorfor de hurtigere kan få hedeslag. Hedeslag giver bl.a. hjerneskade og er dødeligt, hvis det ikke behandles i tide.
  • Penetrerende sår. Ethvert sted, men især alvorligt på brystkassen og på bugen.
  • Forgiftning eller mistanke om forgiftning. Husk at medbringe pakken eller navnet på det stof som dit kæledyr har indtaget. Husk at forgiftning også kan ske via huden, hvis dit dyr har rørt ved giftig væske.
  • Hvis dit kæledyr har været i berøring med ætsende stoffer, f.eks. i forbindelse med gulvlægning.
  • Skade pga. pludselig ulykke. Vedvarende smerte og/eller total halthed.
  • Ved en bilulykke, med eller uden tydelige tegn på skade.
  • Hvis dit kæledyr er sprunget ud af vindue eller faldet ned fra større højde, med eller uden tydelige tegn på skade.
  • Ved brand eller ved mistanke om røgforgiftning, med eller uden tydelige tegn på skade.
  • Ved brandsår sfa. varme eller kemikalier.
  • Tydelig irritation af øje eller øjne. Missen med øjne, smerte, gnubben i øjne eller markant reaktion på lys.
  • Ved mistanke om knoglebrud (fraktur).

… Andre tegn der ser alvorlige ud. Tøv ikke og kontakt straks dyrlægen, der så kan guide dig videre!

Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at bestille tid, så ring på 70 25 90 08 eller bestil online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

Find os

Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08

 Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag - Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 13.00

AKUTTIDER EFTER AFTALE

CVR nummer: 33167652

GRATIS PARKERING

2 timers gratis parkering foran klinikken.