Skip to main content
  • Dyreklinikken er lukket pr. 1. november 2023

    Patienter henvises fremover til Amicis Dyreklinik og VetGruppens øvrige klinikker. Mere information nedenfor.

  • V.I.P. Very Important Pet

Hjælp til at finde ny dyrlæge

Kære trofaste dyreejere og dyr.

Vi er desværre nødt til at meddele, at dyreklinikken er lukket pr 1. nov 2023. Vi har gennem længere tid forsøgt at udvide klinikken, men dette er ikke lykkedes.

Det er en ærgerlig beslutning, men den er blevet truffet efter omhyggelige overvejelser. Vi skriver til dig, fordi vi ønsker, at alle vores kunder og deres kæledyr bliver informeret og får hjælp til at finde ny dyrlæge.

Vi vil gerne sige tusind tak for jeres støtte til klinikken gennem de sidste ti år.

Vi er alle blevet tilbudt arbejde på VetGruppens hyggelige klinikker andre steder i København, og vi håber at I vil følge med, og tage kontakt til vores kolleger, når I har brug for hjælp til jeres dyr.

I Storkøbenhavn og på Frederiksberg er der mange muligheder for jer, og nedenfor vil vi fortælle lidt om klinikkerne, så I kan beslutte hvor I ønsker at fortsætte.

 

Amicis Dyreklinik

Hostrups Have 31

1954 Frederiksberg C

Tlf: 3331 3213

https://vetgruppen.dk/dyrlaege-frederiksberg/

 

Vores nærmeste nabo er Amicis Dyreklink i Hostrups Have. Hér arbejder Mads, Daniel og Elisabeth som dyrlæger, godt hjulpet af 4 dygtige veterinærsygeplejersker.

 

Mads er meget vellidt blandt dyr og dyreejere, på grund af hans tillidsfulde håndtering af dyrene og behagelige personlighed. Han er specielt interesseret i intern medicin og kirurgi hos både hunde og katte.

 

Daniel er en dygtig og vellidt kirurg, og har stor erfaring med luftvejsoperationer på de kortsnudede racer (BOAS kirurgi). Han arbejder desuden på højt niveau som tanddyrlæge og bliver brugt som foredragsholder i Danmark.

 

Elisabeth har en bred erfaring med akut medicin fra sine år på vagt- og henvisningshospitalet i Birkerød. Elisabeth har specielt en stor interesse for katte.   

 

VetPlanet Rødovre

Højnæsvej 71

2610 Rødovre

Tlf: 70160101

https://www.vetplanet.dk/

 

VetPlanet i Rødovre – lige op ad Rødovre Centret – drives af dyrlægerne Finn og Alf. Sammen med to dyrlæger og deres dygtige veterinærsygeplejersker vil Finn og Alf tage i mod jer og jeres dyr på VetPlanet.

Finn og Alf har hver mere end 30 års erfaring som hunde og katte dyrlæger. De har stor erfaring inden for specielt kirurgi, og har det flotteste venteværelse i København. Kom forbi og hils på dem, hvis I overvejer at bruge VetPlanet til jeres dyr i fremtiden.    

Byens Dyreklinik i Taastrup

Taastrup Hovedgade 98

2630 Taastrup

Tlf: 4399 4333

https://vetgruppen.dk/byens-dyreklinik/

 

Dyrlæge Flemming driver Byens Dyreklinik i Taastrup. Her mødes du og dit dyr altid med et smil og der er altid tid til en god snak. Klinikken tilbyder alle behandlinger af dit kæledyr, og Flemming og Louise Støvlbak Tams er erfarne kirurger, så dit dyr altid er i trygge hænder. Kom forbi og hils på dem, hvis I vil mærke den varme stemning på klinikken.     

 

På Amager har vi to professionelle og servicecmindede dyreklinikker.

 

Dyrlægehuset Amagerbro

Ved Sønderport 14

2300 København S

Tlf: 3257 7916

https://vetgruppen.dk/dyrlaegehusetamagerbro/

 

Dyreklinikken Amagerbrogade

Amagerbrogade 174

2300 København S

Tlf: 3255 3847

https://vetgruppen.dk/dyreklinikkenamagerbrogade/

 

 

 

 

 

Valby Dyrehospital

Vigerslevvej 132

2500 Valby

Tlf: 8181 7781

https://vetgruppen.dk/valbydyrehospital/

 

Valby Dyrehospital er VetGruppens vagt- og henvisningshospital i København. Klinikken har mange specialer, og får henvisninger fra hele Sjælland. De største fagfelter er medicinske udredninger, hjertesygdomme, kikkertundersøgelser, bløddels- knogle- og øjenkirurgi.

Hvis du ringer til en VetGruppen klinik i København udenfor klinikkens normale åbningstid, er det Valby Dyrehospital du bliver omstillet til. Klinikken har ALTID åbent.  

  

VetGruppens klinikker i København har alle adgang til dit dyrs journal og du behøver derfor ikke bede om at få journalen sendt til disse klinikker, når du skifter til dem som dyrlæge. Skulle du vælge en klinik uden for VetGruppen kan VetGruppens support sende dit dyrs journal til din nye dyrlæge.

E-mail til VetGruppens support: kontakt.vetsupport@vetgruppen.dk

De besvarer din mail så hurtigt som muligt.

Tak for jeres støtte til klinikken gennem årene – vi kommer til at savne jer

 

På vegne af personalet på Frederiksberg Dyreklinik og Spa

Regionschef Rolf Bjerre Thorsen

VetGruppen

POPULÆRT

RACESPECIFIK SUNDHEDSUNDERSØGELSE

749,-
På Frederiksberg Dyreklinik laver vi Racespecifikke Sundhedsundersøgelser. En Racespecifik Sundhedsundersøgelse er en skræddersyet sundhedsundersøgelse, hvor vi koncentrerer os om det enkelte individ og inkluderer race og alder i vores overvejelser.

STOR SUNDHEDSUNDERSØGELSE

1649,-
En stor sundhedsundersøgelse (udvidet sundhedsprofil) er en overbygning til vores årlige sundhedsprofil. Den store sundhedsundersøgelse anbefales især til seniordyr, dvs. katte over 8 år, små hunde over 8 år, mellemstore hunde over 7 år og store hunde over 6 år.

OPERATION AF FLADSNUDEDE HUNDE

3999,-
På Frederiksberg Dyreklinik & Spa er mange af vores patienter kortsnudede hunde. Vi opererer for problemer som forsnævrede næsebor og for lang blød gane, dvs. vejrtrækningsproblemer eller hvis din hund er i høj risiko for at udvikle vejrtrækningsproblemer på sigt.

KUNDEANMELDELSER

Fantastiske dyrlæger

Da jeg første gang besøgte frb dyreklink blev jeg dybt imponeret, ikke nok med at de kunne løse et problem, som andre dyrlæger havde været magtesløse overfor, men også fordi min hund var tryg og rolig i deres hænder… Murphy har altid hadet og gå til dyrlægen og efter vi er skiftet, går han frivilligt ind i klinikken og ofte vil han gerne derind bare for at hilse på… 😀 De har altid tid til at tale med en, og udover at være meget kompetente, så føler man sig tryg ved at lade dem behandle sine dyr 😀
Lisa Knudsen

Enestående dyreklinik! Stort engagement, empati og kompetent behandling.

Jeg kan varmt og uforbeholdent anbefale Frederiksberg Dyreklinik og Spa. Endelig har jeg fundet den dyrlæge jeg har søgt i 20 år. På Frederiksberg Dyreklinik får man uvurderlig værdi for pengene og ro i sjælen over at dyrene får den rette behandling og medicin.
Camilla Mutter Morgenstern

Meget interesseret, fantastisk og seriøst sted

Jeg har igennem 2år blevet kastet rundt mellem 4 forskellige dyrelæger uden ordenlige svar og uden at min hund er blevet ordenlig rask. Så trådte jeg ind i denne dyrelæge og mødte de søde medarbejdere. Helt fanatisk oplevelse og følte virkelig at der blev taget hånd om min hund og jeg. Kan til en vær tid anbefale dette sted. 😊
Anline

Vores dyrlæge på Frederiksberg er det rette sted, hvis dit kæledyr har dyrlægeskræk!

Vi forstår, at dyrlægeskræk kan være en udfordring for både kæledyr og ejere. Hos Frederiksberg Dyreklinik & Spa ønsker vi at gøre besøget så behageligt som muligt for både dig og dit kæledyr. Vores erfarene personale er trænet til at håndtere kæledyr med sensitivitet og tålmodighed. Hvis dit kæledyr har dyrlægeskræk eller er nervøst, så fortæl os det. Vi er her for at imødekomme jeres behov og gøre besøget så stressfrit som muligt.

Racespecifikke undersøgelser hos vores dyrlæge på Frederiksberg

Hos Frederiksberg Dyreklinik & Spa er hvert kæledyr unikt og derfor vores sundhedsundersøgelser det også.. Vores årlige sundhedsundersøgelser går langt ud over blot at tjekke vitale tegn. Vi tager højde for din kæledyrs art, alder, race og livsstil for at skabe en omfattende og individuelt tilpasset undersøgelse. Vores veterinærsygeplejersker og dyrlæger på Frederiksberg er vidende inden for forskellige kæledyr, og vi forstår, hvordan forskellige racer har unikke sundhedsmæssige udfordringer. Uanset om du har en aktiv hund, en kælen kat eller en aktiv lille kanin, vil vi tilpasse vores sundhedsundersøgelse for at imødekomme deres behov. Dit kæledyr er altid i trygge hænder hos vores dyrlæge på Frederiksberg, og vi tror på, at forebyggelse er nøglen til et langt og sundt liv for dit kæledyr. Derfor arbejder vi sammen med dig for at identificere potentielle sundhedsrisici og udvikle en skræddersyet plan for at holde dit kæledyr i topform.

Dit kæledyrs helbred er vores prioritet

På Frederiksberg Dyreklinik & Spa er dit kæledyrs helbred vores førsteprioritet. Vores team af erfarne dyrlæger og veterinærsygeplejersker er dedikerede til at levere den bedst mulige pleje og behandling. Vi er stolte af vores engagement i dyrlægevidenskabens nyeste fremskridt og den mest moderne medicinske teknologi, som gør det muligt for os at tilbyde omfattende diagnostik og behandling på højeste niveau.

Kvalitet over kvantitet

Vi går ikke efter at være den største dyreklinik; vi stræber efter at være den bedste. Vi mener, at det er kvaliteten i vores service og omsorg, der virkelig betyder noget.

Omsorg og forståelse

Vi forstår, at besøg hos dyrlægen kan være stressende for både kæledyr og ejere. Vores team er her for at gøre oplevelsen så behagelig som muligt for jer begge.

Forebyggelse er nøglen

Vi tror på, at forebyggelse er nøglen til et langt og sundt liv for dit kæledyr. Vi vil arbejde sammen med dig for at udvikle en sundhedsplan, der passer til dit kæledyrs unikke behov.

Komplet pleje

Vores brede vifte af tjenester sikrer, at vi kan imødekomme alle dine kæledyrs sundhedsbehov under ét tag.

Spa og pleje

Vi ved, at dit kæledyr fortjener forkælelse fra tid til anden. Vores spa-behandlinger er designet til at forbedre deres velvære og give dem en særlig oplevelse. Læs mere om vores behandlinger her.

Online booking

Frederiksberg Dyreklinik & Spa tager imod hunde og katte. Bemærk at vi har lukket for patienttilgang for kaniner og marsvin. Dvs. at vi ikke tager nye marsvin og kaniner i vores kundekartotek.

Din dyrlæge på Nordre Fasanvej

Frederiksberg Dyreklinik & Spa er beliggende på Nordre Fasanvej 74, centralt på Frederiksberg. Vi er stolte af vores rolige og hyggelige klinik, der tilbyder en afslappet atmosfære for både kæledyr og ejere. Vores klinik er nem at komme til for alle i Frederiksberg og de omkringliggende områder, og når du træder ind ad vores dør, vil du straks føle dig velkommen i  beroligende miljø. Uanset om du bor i nærheden eller kommer udefra, er vores dyrlæge på Nordre Fasanvej let tilgængelig. Vi ønsker at hjælpe i vores lokalsamfund og yde den bedst mulige dyrlægepleje til alle kæledyr i Frederiksberg-området. Så næste gang dit kæledyr har brug for dyrlægehjælp eller blot en regelmæssig sundhedsundersøgelse, så husk, at vi er her på Nordre Fasanvej 74.

Kontakt vores dyrlæger på Frederiksberg allerede i dag!

Vi er stolte af at være din pålidelige dyreklinik på Frederiksberg, og vi glæder os til at tage os af dit kæledyrs sundhed og trivsel. Uanset om dit kæledyr har brug for en rutinemæssig sundhedsundersøgelse, eller hvis I står over for en akut situation, er vores erfarne og kærlige team her for at hjælpe. Du behøver ikke vente! Kontakt os allerede i dag for at planlægge din næste dyrlægekonsultation. Vi er her for at lytte til dine bekymringer, besvare dine spørgsmål og arbejde sammen med dig for at sikre, at dit kæledyr lever et langt, sundt og lykkeligt liv.

Vores dyrlæge på Frederiksberg ser frem til at byde både dig og dit kæledyr velkommen til vores klinik, hvor ekspertise og omsorg går hånd i hånd for at skabe den bedst mulige oplevelse for dig og dit elskede kæledyr.

×
Menu
Ring op
Bestil tid