Vores Team

Vores team på Frederiksberg Dyreklinik & Spa

“Hunde og katte er familiemedlemmer. De fortjener derfor kun den bedste behandling”. Dyrlæge Sabine Förderer.

Mød Familiedyrlæge Sabine Förderer (DVM, Doctor of Veterinary medicine)

Frederiksberg Dyreklinik & Spa er ejet af dyrlæge Sabine Förderer.

Sabine Förderer har 14 års erfaring som dyrlæge – dette fra klinikker i ind- og udland.

Sabine blev uddannet dyrlæge på Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole i 2003 og har siden da, arbejdet som dyrlæge for familiedyr i København frem til 2008. Sabine har bl.a. arbejdet på Københavns Dyrehospital, hvor hun både var fastansat dyrlæge for familiedyr i dagtimerne i den almen modtagelse, akut modtagelsen og i kirurgiafdelingen. Sabines var ligeledes eneansvarlig skadestuedyrlæge i nattetimerne og i weekenderne.

I perioden 2008-2012 arbejdede Sabine som dyrlæge for familiedyr i Dubai, hvor hun bl.a. var dyrlæge for Kong Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoums geparder og hunde. I perioden 2012-2014 flyttede hun til Notting Hill, London, England, hvor hun efteruddannede sig og klargjorde hele ombygningen af Frederiksberg Dyreklinik & Spa, som åbnede i januar 2014.

Sabine følger anerkendte veterinære kongresser overalt i verden. Sabine har stor erfaring med kroniske, medicinske sygdomme, såsom sukkersyge, nyresygdom og forøget stofskifte, samt allergi og hudproblemer, tandbehandling og behandling af seniordyr. Sabine bruger sin nyeste, internationale viden i al sin behandling og samarbejder altid med den enkelte ejer om at forebygge sygdomme hos deres kæledyr. Sabine er uddannet til at arbejde med dokumenterede kosttilskud og korrekt fodring, i stedet for at overmedicinere kæledyr. Sabine er den eneste danske dyrlæge der er uddannet til at lave Racespecifikke Sundhedsundersøgelser.

Dyrlæge Sabine Förderer har bla. gennemgået en personlig oplæring af en af verdens førende kirurger indenfor brachycephalt syndrom: Dyrlæge Gert ter Haar (DVM, PhD, MRCVS, DECVS), der er senior dyrlæge i bløddelskirurgi og specialist i næse-, hals- og øre-sygdomme på the Royal Veterinary College i London. Gert ter Haar har sammen med Royal Veterinary College i London, åbnet verdens første dyrehospital for brachycephale racer, hvor de udelukkende fokuserer på problemer nogle brachycephale har i deres hverdag. Vi bruger denne viden, når vi behandler din hund for brachycephalt syndrom.

Sabine har 2 dejlige sorte katte derhjemme, som begge var uden hjem, da Sabine tog dem til sig.

Du kan træffe Sabine på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.


Mød Veterinær Bachelor og Klinikassistent Ann Sophie Skov (Bachelor of Veterinary Medicine and Surgery (BVetMed))

Ann Sophie vil ofte være den første du møder, når du besøger os på klinikken. Ann Sophie har studeret til dyrlæge på dyrlægeuddannelsen i Danmark, hvor hun blev uddannet som bachelor i veterinærmedicin. I sin fritid arbejder Ann Sophie også på Dyreværnet i Rødovre, hvor hun har hjulpet nødstedte dyr de sidste 4 år. Ann Sophies kærlighed for dyr er stor og vi holder, sammen med hende, altid en god kontakt til Dyreværnet og donerer løbende både foder og fornødenheder til Dyreværnet.

Ann Sophie er efter ansættelsen på vores klinik ved at tage en udvidet international uddannelse indenfor faget.

Ann Sophie er mor til vores lille klinikhund Cleo, som er en pomeraner.

Du kan træffe Ann Sophie på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.


Mød Aut. Veterinærsygeplejerske Line Fanøe (Authorized Veterinary Nurse)

Line Fanø er en af vores autoriserede veterinærsygeplejersker på Frederiksberg Dyreklinik & Spa.

Line blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske i oktober 2016 og har gennemført hele sin uddannelse på Dyrehospitalet City Syd i Aalborg. Dyrehospitalet City Syd er et meget stort dyrehospital og Line har derfor assisteret ved en masse krævende operationer, ligesom hun bla. har arbejdet med indlagte dyr på medicinsk behandling og drop. Vi er meget glade for Line, og vi er meget heldige at hun ville flytte helt til Frederiksberg for at kunne starte som veterinærsygeplejerske på vores klinik. Line er efter ansættelsen på vores klinik blevet autoriseret yderligere indenfor sit fag.

I fritiden spiller Line håndbold på højt plan, så det kan være at du møder hende på din fjernsynsskærm en gang imellem. Line er også ejer af søde Luna, en Staffordshire Bull terrier på godt 1 år.

Du kan træffe Line på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.


Mød Aut. Veterinærsygeplejerske Nadja Møller (Authorized Veterinary Nurse)

Nadja Møller er en af vores autoriserede veterinærsygeplejersker på Frederiksberg Dyreklinik & Spa.

Nadja Møller blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske i oktober 2017 og har gennemført hele sin uddannelse på Karlslunde Dyrehospital, som er det største dyrehospital på Sjælland. Karlslunde Dyrehospital er et meget stort dyrehospital, der modtager henvisningspatienter fra hele Sjælland og Nadja har derfor fulgt mange indlagte dyr og assisteret ved store, krævende operationer. Vi er meget glade for at Nadja har valgt at arbejde på vores klinik, og er flyttet til Frederiksberg, for at hjælpe alle de dejlige kæledyr, der bor her i København. Nadja er efter ansættelsen på vores klinik blevet autoriseret yderligere indenfor sit fag.

I fritiden rider Nadja på højt plan, og når det ikke gælder hestene, har Nadja også to Maine Coon katte derhjemme – der elsker at have en mor der passer så godt på dem.

Du kan træffe Nadja på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.

 

Find os

Frederiksberg Dyreklinik & Spa
Nordre Fasanvej 74
2000 Frederiksberg
Tlf: 70 25 90 08

 Åbningstider

Mandag 8.00-18.00
Tirsdag - Torsdag 8.00 - 17.00
Fredag 8.00 - 16.00

CVR nummer: 33167652

 Facebook