Vi er Europas første Vetscan Cornerstone Clinic
På Frederiksberg Dyreklinik & Spa har vi Europas største og mest veludrustede Vetscan laboratorium. Af den grund har Vetscan udnævnt Frederiksberg Dyreklinik & Spa som Europas første “Cornerstone Clinic”.
Vi råder bl.a. over den helt nye Vetscan UrinSediment Analyzer (SA), som kun findes på 4 klinikker i verden, ud over US. Vi er samtidigt den klinik der først fik en Vetscan Imagyst maskine til undersøgelse af parasitter i afføring, fordi vi i samarbejde med Vetscan er med til at udvikle mulighederne for AI (Artificial Intelligence) indenfor veterinærmedicin.
Vores tests kan opdeles i sundhedsfremmende tests og tests der kan diagnosticere sygdomme. Fordi vi har så stort et laboratorium, kan vi give dig og dit kæledyr et hurtigere svar, så du ikke behøver at bekymre dig så længe, da vi hurtigere kan hjælpe dig og dit kæledyr.
Vi har over 400 forskellige tests, vi kan bruge i vores daglige arbejde. Nogle tests benyttes til mere almindelige sygdomme, mens andre tests benyttes, hvis dit kæledyr står med en mere sjælden sygdom. Alle tests vurderes af en dyrlæge der er uddannet til at diagnosticere den sygdom, det drejer sig om.
Nedenfor beskriver vi kort, de tests som flest dyr og ejere stifter bekendtskab med. Du kan også læse den forventede svartid for de enkelte tests. Som hovedregel, får du altid svar, mens du er i klinikken hos os – de fleste gange samme dag. Hvis testen tager længere tid at behandle, ringer vi dig altid op, så snart testen er færdig.
Tests for parasitter og bakterier tager som hovedregel altid længere tid at få svar på, da parasitter og bakterier er levende organismer, som har brug for tid til at vokse. Når din kæledyrs prøve skal sendes til et eksternt specialist-laboratorium, har vi ofte kortere svartid end andre dyreklinikker – dette fordi vi selv sørger for leveringen direkte til laboratoriet.
UNDERSØGELSER
|
SVARTID |
Schirmers tåretest af øjet Denne test benyttes bl.a. til at vurdere om dyret har for lidt tåreflåd og dermed tørre øjne. |
1 min |
… | |
Flourescin farvning af øjet Denne test benyttes bl.a. til at vurdere om dyret har et hornhindesår. |
1 min |
… | |
Tonometri af øjet Trykmåling af øjet. Benyttes bl.a. til at vurdere om et kæledyr har fået grøn stær. Vi har det nyeste digitale tonometer på markedet, en såkaldt Tonovet Plus. Dette digitale tonometer kræver ingen bedøvelse af øjet og giver nærmest ingen gener ved undersøgelse. |
5 min |
… | |
Øresvab – Øremider og/eller Malazessia svamp i øret Denne test benyttes bl.a. til at vurdere om dyret har øremider eller Malazessia svampe i øret. Øresvabet behandles og vurderes under et mikroskop. |
10 min |
… | |
Dybt hudskrab og tapetests – Skabmider eller hårsækkemider En tapetest kan ofte afgøre om din hund lider af hårsækkemider. Et dybt hudskrab benyttes bl.a. til at vurdere om dyret har skabmider eller hårsækkemider. Hudskrabet behandles og vurderes under et mikroskop. Skabmider kan også påvises vha. en blodprøve. |
10 min |
… | … |
Vores laboratorium råder også over andre små øjen- og hud-tests, som vi matcher det enkelte dyrs behov. | |
… | … |
BIOKEMISKE UNDERSØGELSER
|
|
Preventive Organprofil / Præ-operativ Blodprofil © Vores anbefaling til dig: Vi anbefaler at alle hunde og katte får undersøgt deres organer, bl.a. deres blodsukker, blodprocent, nyre- og leverfunktion vha. en blodprøve inden narkose. Bemærk at du hos os ikke skal betale for blodprøveudtagning, hvis du vælger at få lavet en organprofil før en narkose. Indeholder 15 organværdier: ALT, ALB, ALP, AST, BUN, CA, CL-, CRE, GLOB, GLU, K+, NA+, TBIL, tCO2, TP |
20 min |
… | |
Nyre Blodprofil Plus © Vores Nyre blodprofil Plus benyttes til hunde og katte med nyreproblemer. Vores anbefaling til dig: Blodprofilen kan styrke ejerens kontrol med hundens eller kattens nyresygdom, så kæledyret får det længste liv, med en høj livskvalitet. Indeholder 10 organværdier: ALB, BUN, CA, CL, CRE, GLU, K, NA, PHOS, tCO2 |
20 min |
… | |
Skjoldbruskkirtel T4 Blodprofil Plus © Vores Skjoldbruskkirtel blodprofil Plus benyttes til katte med sygdom i skjoldbruskkirtlen. Vores anbefaling til dig: Blodprofilen kan styrke ejerens kontrol med kattens forhøjede stofskifte, så katten får det længste liv, med en høj livskvalitet. Indeholder 2 organværdier: T4, CHOL |
20 min |
… | |
Lever Blodprofil Plus © Vores Lever blodprofil Plus benyttes til hunde og katte med leverproblemer. Vores anbefaling til dig: Blodprofilen kan styrke ejerens kontrol med hundens eller kattens leversygdom, så kæledyret får det længste liv, med en høj livskvalitet. Indeholder 8 organværdier: ALB, ALP, ALT, BA, BUN, CHOL, GGT, TBIL |
20 min |
… | |
Vores laboratorium råder også over andre andre biokemiske undersøgelser, som vi matcher det enkelte dyrs behov. | |
… | |
…
ANDRE BIOKEMISKE UNDERSØGELSER
cPLI Semikvantitativ – STRAKStest |
20 min |
SDMA-Nyretest SDMA-testen er en banebrydende, ny nyrefunktionstest, der kan diagnosticere nyresygdom måneder eller år før andre metoder. Hvor en almindelig nyreblodprøve først kan fortælle, når ca. 75% af nyrernes væv er ødelagt, kan en SDMA test allerede udpege nyreslid, når der er 25-40% af nyrernes væv der er ødelagt. Undersøgelser viser således at en SDMA blodprøve kan afsløre tidligt nyreslid 17 måneder før en alm nyreblodprøve. Ved at udpege et tidligt stadie af nyreslid, kan der allerede tidligt igangsættes en livsstilsændring hos din hund eller kat, hvilket giver et længere liv, med en bedre livskvalitet. |
1-2 dage |
…
UNDERSØGELSE AF BLODET
|
|
Hæmogram Stor Blodprofil Vores Hæmogram blodprofil er en stor screeningsprofil, der giver et komplet billede af kroppens røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. Denne blodtest kan bruges til at påvise sygdomsmæssige tilstande i kroppen, som f.eks. akut og kronisk infektion, blodmangel (anæmi), blodkræft (leukæmi) og blødningsforstyrrelser. Hvis der er tegn på infektionssygdom, klassificeres sygdommens varighed og type, ligesom vi laver en såkaldt anæmi-klassifikation, hvis der er tegn på blodmangel. |
20 min |
… | |
Hjertesygdom – ProBNP blodtest ProBNP er en ny blodtest, der kan måle hvor meget stress der er på dit dyrs hjerte. Vores anbefaling til dig: Vi anbefaler ProBNP til kæledyr der har forøget risiko for at udvikle en hjertesygdom som dyrlægen ikke kan høre ved den årlige sundhedsundersøgelse. Det drejer sig om alle racekatte og blandinger af racekatte, der har forøget risiko for at udvikle hjertesygdommen HCM (Hypertrofisk CardioMyopati / Fortykket hjerte), samt senior hunde af store og gigant hunderacer, der har en forøget risiko for at udvikle sygdommen DCM (Dilateret CardioMyopati / Slapt hjerte). |
24-36 timer |
… | |
Hjerteorm – Angiodetect snap blodtest Denne bruger vi kun sjældent, som akuttest Frederiksberg Dyreklinik & Spa, idet testen kun kan påvise hjerteorm hos hund. Da vi ser lige så mange mange lungeorm hos hund, så anbefaler typisk Baermann afføringstest, der kan påvise begge parasitter. |
30 min |
… | … |
Vores laboratorium råder også over andre andre blod undersøgelser, som vi matcher det enkelte dyrs behov. | |
… | … |
…
UNDERSØGELSE AF URIN
|
|
Urin IndholdsAnalyse (UA) – Urinprofil (UA) maskinen arbejder helt digitalt for korrekt analyse af indholdet af mikro-elementer i din hund eller kats urin. Maskinen kan lave en almindelig eller stor sceening alt efter ønske, og kan bl.a. indeholde pH, Blod, Leukocytter, Ketonstoffer, Nitrit, Urobilinogen, Bilirubin, Glucose og Protein. Af specielle features kan den også screene for Ascorbinsyre (vitamin C), microalbumin, Calcium og Creatinin. Den kan bl.a. også udregne en Urin Protein Creatinin Ratio (PRO/CR), som er en meget vigtig faktor at måle, hvis dit kæledyr har nyresygdom. En komplet urin analyse-rapport indeholder resultater fra UA (se ovenfor) og digitale fotos taget af SA maskinen. |
10 min |
… | |
Urin Sediment Analyse (SA) – Urinprofil Vi råder over den første Vetscan Sediment Analyse (SA) maskine i Europa. Maskinen arbejder helt digitalt for korrekt analyse af indholdet af elementer i din hund eller kats urin. SA-maskinen scanner urinen digitalt, hvor den med et indbygget mikroskop med høj opløsning og et digitalt CCD-kamera leverer 96 kvivskarpe fotos af de elementer i urinen, der skal analyseres. SA-maskinen scanner urinen digitalt og screener direkte for antal og type af krystaller, blæreceller, prostataceller, hvide blodlegemer, røde blodlegemer m.v. En komplet urin analyse-rapport indeholder resultater fra UA og digitale fotos taget af SA maskinen (se nedenfor). |
20 min |
… | … |
…![]() Flexicult® Vet |
18-24 timer |
Vores laboratorium råder også over andre andre urin undersøgelser, som vi matcher det enkelte dyrs behov. | |
… | … |
…
UNDERSØGELSE AF AFFØRING |
|
Imagyst – digital genkendelse af tarmparasitter Flotationsprøver benyttes til at påvise synlige og usynlige stadier af tarmparasitter hos hund og kat, f.eks. spolorm, hageorm, bændelorm, piskeorm m.v. På Frederiksberg Dyreklinik & Spa er vi dog så heldige at være den første klinik i Danmark der har en Vetscan Imagyst, en maskine der med digital billed-genkendelse kan genkende parasitter indenfor kort tid. Sådan afleverer du prøverne: Du skal aflevere 1 afføringsprøve, hvis vi skal lave en almindelig undersøgelse for tarmparasitter. Hvis der skal laves en kontrol afføringsprøve efter behandling mod giardia, skal du indsamle din hunds morgenafføring 3 dage i træk – undgå dog skidt, som sand og blade i prøven, da dette kan ødelægge resultatet. Tag derfor kun toppen af afføringen med i en pose. Prøven skal opbevares i køleskabet indtil den afleveres på klinikken. Prøven kan afleveres inden kl. 12.00 på klinikken. |
30 min |
… | … |
Hjerteorm / lungeorm – Baermann afføringsprøver Baermann afføringsprøver benyttes til at påvise hjerteorm eller lungeorm hos hund. Vores anbefaling til dig: Hvis din hund færdes i risikoområder, hvor der er stor risiko for at blive smittet med de livsfarlige hjerteorm eller lungeorm, som f.eks. Bernstorffsparken eller i naturen nord for København, så anbefaler vi 3 årlige undersøgelser for hjerteorm og lungeorm. Samme anbefalinger gælder, hvis din hund tidligere har været smittet med en af disse parasitter. Sådan afleverer du prøverne: Du skal aflevere 3 prøver, for at få den største sikkerhed for et rigtigt resultat. Prøverne skal indsamles 3 dage i træk. Du skal indsamle hundens morgenafføring – undgå dog skidt, som sand og blade i prøverne, da dette kan ødelægge resultatet. Tag derfor kun toppen af afføringen med i en pose. Alle 3 prøver skal opbevares i køleskabet eller ved stuetemperatur indtil de afleveres på klinikken. Prøverne skal afleveres senest kl. 12.00 på klinikken, mandag til torsdag. Fredag modtages ingen Baermann prøver. |
24-36 timer |
… | … |
Tarmparasitterne Giardia og Cryptosporidium Denne prøve benyttes til at påvise de usynlige stadier af tarmparasitterne Giardia og Cryptosporidium hos hund og kat. Giardia og Cryptosporidium giver skiftende afføring med diarre. Sygdommen ses hyppigst hos hvalpe og killinger under 1 år, mens voksne dyr ofte er symptomløse smittebærere. Vores anbefaling til dig: Der er påvist mange tilfælde af Giardis på Frederiksberg og indre København. Vi anbefaler derfor altid denne test, til hvalpe og killinger med skiftende afføring og/eller vedvarende diarre. Sådan afleverer du prøven: Du skal aflevere 1 afføringsprøve. Du skal indsamle hundens morgenafføring – undgå dog skidt, som sand og blade i prøven, da dette kan ødelægge resultatet. Tag derfor kun toppen af afføringen med i en pose. Prøven skal opbevares i køleskabet indtil den afleveres på klinikken. Prøven kan afleveres inden kl. 12.00 på klinikken, mandag til fredag. |
1-2 timer |
… | |
Tarmparasitter generelt – Flotations afføringsprøve Flotationsprøver benyttes til at påvise synlige og usynlige stadier af tarmparasitter hos hund og kat, f.eks. spolorm, hageorm, bændelorm, piskeorm m.v. Sådan afleverer du prøverne: Du skal aflevere 3 afføringsprøve. Du skal indsamle hundens morgenafføring 3 dage i træk – undgå dog skidt, som sand og blade i prøven, da dette kan ødelægge resultatet. Tag derfor kun toppen af afføringen med i en pose. Prøven skal opbevares i køleskabet indtil den afleveres på klinikken. Prøven kan afleveres inden kl. 12.00 på klinikken, mandag til torsdag. Fredag modtages ingen Flotations prøver. |
24-36 timer |
… | |
…
EKSEMPLER PÅ ANDRE TESTS |
|
Øresvab – Podning, dyrkning og resistensbestemmelse Øresvab, dvs. podning af øret, med en efterfølgende dyrkning af bakterier og svampe, samt resistensbestemmelse, hvor det vurderes om organismerne er blevet resistente overfor de øredråber, der hidtil er blevet brugt. Vores anbefaling til dig: Vi møder til stadighed ørepatienter, hvor almindelige øredråber ikke længere har effekt. Vi anbefaler da altid en podning af øret, for at undgå længerevarende, kroniske, smertefulde øreproblemer hos kæledyret. Podning kan anbefales hos kæledyr, hvor almindelige øredråber ikke kan nedkæmpe øresygdommen indenfor 14 dage. |
4-7 dage |
… | |
Hudbiopsier i forbindelse med hudsygdomme En hudbiopsi er en dyb vævsprøve, der stammer fra huden. En hudbiopsi tages, fordi man vil undersøge hudens mikroskopiske sammensætning. En hudbiopsi tages, fordi man vil undersøge hvilken type hudlidelse ens kæledyr står med. Det er ikke alle hudlidelser der kan diagnosticeres vha. en hudbiopsi, idet visse betændelsestilstande kan ødelægge huden så meget, så en diagnose bliver besværliggjort. Vi udtager altid 3-5 hudbiopsier, da dette kræves, for at få et sikkert indblik i kæledyrets hudproblem. Alle hudbiopsier undersøges af et specialist laboratorium, der er specialiseret i undersøgelsen af hudbiopsier hos kæledyr. |
7-10 dage |
… | |
Undersøgelse af celleforandringer, samt godartede og ondartede kræftknuder En vævsprøve, kan stamme fra alle typer af væv i kroppen. Når en knude fjernes, kan man indsende dele af knuden (en biopsi), fordi man ønsker at vide, om det drejer sig om en celleforandring, eller en godartet eller ondartet knude. Man ønsker at få at vide, hvilken type celler det drejer sig om, om alle celler er fjernet, om der er risiko for spredning – og hvordan man bedst behandler evt. ondartet kræft. Vi anbefaler altid at en knude undersøges af et specialist laboratorium, der er specialiseret i undersøgelsen af kræft hos kæledyr. Undtagelser kan være fedtknuder (lipomer), grødsvulster (atheromer), samt vorter (papillomer) som vi med stor sikkerhed kan diagnosticere direkte på vores klinik. Dette gøres da uden ekstra beregning. |
7-10 dage |
… | |
RealPCR DNA-dyrkning for ringorm (dermatofytose) på huden Vi ved at ringorm i hjemmet kræver en masse rengøring og tiltag – vi går derfor meget op i at vælge den absolut mest præcise undersøgelse, når vi tester dit dyr for ringorm. RealPCR-panelet er den bedste test på markedet, som giver dig et hurtigere og meget mere præcist svar, end hvis der bruges en traditionel 12-dages dyrkning af svampekulturer på dyreklinikken. Panelet indeholder de mest almindelige typer ringorm: Microsporum spp., Microsporum canis og Trichophyton spp. PCR testen udføres med mere end 95% følsomhed og 99% specificitet. |
3 dage |
Vi laver også mange andre typer tests.
Har du spørgsmål til ovenstående eller ønsker du at bestille tid, så ring på 70 25 90 08 eller Bestil online. Du kan træffe os på alle hverdage. Tidsbestilling er nødvendig.