Online spørgeskema: Surt opstød hos hunde
Vi kontaktes dagligt af bekymrede hundeejere der er bange for at deres fladsnudede hund lider af reflux syndrom.
Mange ejere kender refluks som en slags “surt opstød”, eller ser refluks som “opgylp” af slim eller ufordøjet mad.
Generelt kan man sige at en refluks er et ufrivilligt/spontant tilbageløb af mavesækkens indhold til spiserøret. Det er ikke altid at indholdet fra en reflux kommer helt ud af munden – men hvis det gør, vil du som ejer opdage det. Refluks må ikke forveksles med opkast: Opkast kræver at mellemgulv og mavesæk aktivt trækker sig sammen. Refluks er en mere passiv process.
Man bruger betegnelsen reflukssygdom, når refluks giver daglige og vedvarende gener for en hund. Refluks er en sygdom, hvor det vigtigste symptom er smertefuld halsbrand og hvor de sure opstød og de sviende eller brændende smerter opadtil i maven giver hunden en brændende fornemmelse i brystet. Hos mennesker ved man, at hvis der er mere end to sure opstød pr. dag, så giver det kronisk ubehag hos den person der lider af surt opstød.
Du bedes udfylde nedenstående spørgeskema, hvis du har booket en konsultation hos vores dyrlæge. Skemaet fortæller dyrlægen, hvilke problemer du ser derhjemme og virker som en vigtig informationskilde for vores dyrlæge, hvis din hund skal ind og undersøges for reflux syndrom.
Husk at du altid er velkommen til at kontakte os på 70259008, hvis du har spørgmsål eller er bekymret for din hunds helbred.